Installatørmøde

 

Installatørmøde Solar Skolen afholder sammen med Jakob Steinaa en række installatørmøder, hvor vi i første ombæring ser på, hvorfor det kan ikke lade sig gøre at lave el-installationer uden at tage stilling til udligning og dimensionering. Lige såvel, som man ikke kan opsætte hverken varmepumper eller ladestandere uden at gøre sig tanker angående RCD – nærmere på boliginstallationer.

Vi bruger ikke tid på vævende forklaringer og ligegyldigheder, men du får de facit og forklaringer, du har behov for.

Når du opsætter varmepumper og ladestandere, kan du konsekvent vælge at opsætte type B RCD. Når du skal bygge, kan du gå med livrem og seler og udligne alt, hvad du kommer i nærheden af. Når du skal dimensionere, kan du regne med, at samtlige kabler er 100 % vedvarende belastede.

Det er de hurtige og “lette” løsninger. Lette i al fald på papiret. For der skal være nogen til at bekoste installationen.

Hvis ikke hverken du eller din kunde vil bruge unødige ressourcer – i en tid, hvor både materialer og mandskab er i høj kurs – så kan der være meget at hente ved at grave et spadestik dybere end “de lette løsninger”.

Kom og bliv klogere på, hvorfor en type B RCD ikke nødvendigvis er nødvendig til en ladestander, og hvorfor en type A RCD ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til en varmepumpe.

Få gode og praktiske betragtninger på, hvornår fundamenter og metalliske bygningsdele kan indføre et farligt potentiale – og hvornår de ikke kan! Se, hvorfor det ofte slet ikke er muligt at belaste installationer 100% – og hvordan vi kan bruge installationens samtidighed til at dimensionere en installation, der hverken er under- eller overdimensioneret – men derimod en installation, der rammer lidt tættere på skiven. Alt sammen for at blive lidt klogere på det regelsæt, vi arbejder efter og de muligheder, det giver os.

Prisen for arrangementet er 695,- kr.

Deltag i mødet hos Solar på en af datoerne kl. 15.00 – 18.00
Vi slutter af med et let aftensmåltid fra kl. 18.00 – 18.30

Brøndby den 19. oktober
Femeren den 20. oktober
Svenstrup den 26. oktober
Odense den 27. oktober
Vejen den 3. november
Aarhus den 4. november
Vingelodden den 10. november

 

Deltag i mødet
Kl. 15.00 – 18.00

Vælg en af møderne under “dato og placering” i tilmeldingsformularen

Start typing and press Enter to search