Belysningsteknik | Regler, love og standarder

DCL’s kursus Belysningsteknik | Regler, love og standarder henvender sig til dig, der vil dybere ned i lystekniske begreber og dertil gerne vil have fuldt styr på de regler, love og standarder, der arbejdes efter inden for lys og belysning i Danmark.

Kurset retter sig mod dig, der allerede arbejder med belysning eller har gennemgået DCL’s grundkursus i lys og belysning, og som gerne nu vil oparbejde et større og mere indgående kendskab til belysningsteknik og de gældende love og regler, der arbejdes efter i Danmark og i Europa.
Vi dykker væsentlig dybere ned i de forskellige tekniske begreber, og vi kommer i dybden med den seneste revision af DS/EN 12464-1, Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser. DS/EN 12464-1 er det vigtigste lovmæssige regelværk, vi skal arbejde efter i Danmark, når vi laver belysning til arbejdspladser. Vi kigger også på alle andre relevante love og standarder vi skal følge, når det kommer til lys og belysning

Kurset understøtter ELE*-læringsmålene Lysteknologi og Elektroteknik.
*: European Lighting Expert

 

Program

  • Hvad er lys – de grundlæggende principper i lys og belysning
  • Værdier og enheder: Luminans, belysningsstyrke, afstandsloven m.m.
  • Lys og farver
  • Optiske egenskaber for materialer
  • Syn og perception
  • Lys og helse: Lysets virkning på os mennesker
  • Blænding
  • DS/EN 12665: Lys og belysning – Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning

 

Forudsætninger for deltagelse i kurset:

Tidligere deltagelse i DCL’s kursus Grundkursus i lys og belysning med fokus på LED, eller tilsvarende kompetencer opnået ved anden uddannelse eller opnået autodidakt, fx ved grundigt at have kigget ind på www.lysviden.dk

 

Pris:
2.350 kr. for medlemmer af DCL
2.850 kr. for ikke-medlemmer af DCL

Start typing and press Enter to search