SIMATIC TIA-portal Service 1 TIA-SERV1

I første del af serviceuddannelsen i SIMATIC TIA-portalen undervises du i brugen af TIA-portalen, grundlæggende viden om opbygningen af SIMATIC S7-automationssystemet, konfiguration og parametrering af hardware samt grundprincipperne i programmering.

Du får også et overblik over HMI, PROFINET IO og tilslutning af drev. Du vil også lære at diagnosticere og afhjælpe simple hardware- og softwarefejl. Dermed vil du kunne reducere nedetiden på dit anlæg. Du kan udbygge din teoretiske viden med en række praktiske øvelser på en TIA-systemmodel. Den består af et SIMATIC S7-automationssystem, ET200 distribueret I/O, touchpanel, drev og en båndmodel.

Kurset er en blanding af webbaseret uddannelse på internettet og et 5-dages kursus med fremmøde.
Som forberedelse til klasserumsundervisningen modtager du det webbaserede uddannelseskursus ”PLC Knowledge for Beginners”.
Dermed får du mulighed for at forbedre dit personlige læringsudbytte i det efterfølgende kursus med fremmøde.

Kursusindhold

  • Overblik og væsentlige karakteristika ved SIMATIC S7-systemserien
  • TIA-portalens komponenter: STEP 7, WinCC, kommunikation
  • Programafvikling i automationssystemer
  • Binære og digitale funktioner
  • Opsætning og opbygning af automationssystemet
  • Adressering og fortrådning af signalmodulerne
  • Idriftsættelse af hardware og software i SIMATIC S7-automationssystemet med TIA-portalen
  • Konfiguration og parametrering af SIMATIC S7-hardware
  • Præsentation af et touchpanel
  • Præsentation af et drev
  • Opsætning og parametrering af PROFINET IO
  • Arkivering og dokumentation af de implementerede programændringer i TIA-portalen
  • Grundigere forståelse af indhold gennem praktiske øvelser på TIA-systemmodel

Målgruppe
Serviceteknikkere mv. Operatører, Vedligeholdelsesteknikere

Forudsætninger
Grundlæggende viden om automationsteknologi. Du kan tage vores online adgangstest for at sikre dig, at det valgte kursus passer til dit fagområde.

Udbytte
Når du har gennemført kurset, kan du følgende:

  • Forstå grundprincipperne i interaktion med TIA-komponenterne
  • Betjene TIA-portalen sikkert
  • Forstå, ændre og udvide små STEP 7-programmer
  • Konfigurere, parametrere og udskifte SIMATIC S7-moduler
  • Diagnosticere og afhjælpe enkle hardwarefejl ved hjælp af fortrådningstesten
  • Diagnosticere og afhjælpe simple programfejl ved hjælp af statusblokken
  • Foretage enkel idriftsættelse af TIA-komponenter

Bemærkninger
På dette kursus arbejdes der med SIMATIC STEP 7-software baseret på TIA-portalen. Kurset er det første af tre kurser, som forbereder til certificering som ”Automationstekniker Service, baseret på TIA-portalen”

Start typing and press Enter to search