
Afgangsprojekt – ØST
Når du har bestået akademifag svarende til 50 ECTS point, er afgangsprojektet det eneste du mangler, for at færdiggøre din akademiuddannelse.
Formålet med afgangsprojektet er, at du demonstrerer evne til at gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens rammer. Afgangsprojektet skal emnemæssigt understøtte de moduler, du har valgt.
Dit afgangsprojekt skal tage udgangspunkt i de centrale temaer, du gennemgår i løbet af uddannelsen. Du får tildelt en personlig vejleder, som du løbende kan sparre med omkring udfordringer i dit arbejde med afgangsprojektet.
Dit afgangsprojekt i AU i Elinstallation er individuelt, og danner grundlaget for en mundtlig eksamen med ekstern censur.
Du skal i afgangsprojektet demonstrere evne til at:
- formulere og afgrænse en problemstilling
- vurdere og vælge relevant faglig metode
- anvende den valgte metode i en praksisnær problemløsning
- præsentere problemstilling, teori- og metodevalg, problemløsning og konklusion i rapportform
- præsentere og underbygge rapporten i mundtlig såvel som visuel form
EK udbyder uddannelsen AU elinstallation hos Solar School i Brøndby
Hos Solar School afholdes hele AU elinstallation på Solars adresse i Brøndby, Gammelager 14. Erhvervsakademi København udbyder uddannelsen, og er ansvarlig for at undervisningen levere op til studieordningen. Derfor er det også deres kvalificerede undervisere, som du vil møde på studiet og når du skal op til eksamen.
Solar School hjælper dig hele vejen med vejledning, forplejning og facilitering af et nærværende studiemiljø.
Har du praktiske spørgsmål til uddannelsen hos Solar, så kontakt Danni Vinding på mail dbv@solar.dk eller mobil 4022 4813