
Installationsbekendtgørelsen – 10 år senere
Den 1. juli 2017 trådte den nuværende installationsbekendtgørelse og HD60364-standardserien i kraft. Siden da har branchen haft mulighed for at afprøve reglerne i praksis – og det har givet anledning til både erfaringer og spørgsmål. På dette kursus deler vi ud af de vigtigste indsigter og praktiske løsninger, der er opstået i kølvandet på bekendtgørelsen. Kurset er fordelt over to dage, hvor vi fokuserer på henholdsvis serviceopgaver og nybyggeri.
Vi har en af branchens mest erfarne kapaciteter som underviser
Underviser Jakob Steinaa er en af branchens mest erfarne kapaciteter. Han sidder i den danske nationalkomité og deltager som ekspert i IEC/TC64 – den internationale komité, der udarbejder standarderne. Du får derfor undervisning med både dyb faglighed og indsigt i den internationale kontekst.
Om kurset:
Dag 1 – Service: Når virkeligheden kræver fleksibilitet
Fokus: Udvidelser, tilpasninger og vedligeholdelse af eksisterende installationer Indhold:
- Grænseflader: Hvornår vedligeholder vi – og hvornår bygger vi nyt?
- Udvidelse af føringsveje: Hvordan håndterer vi nye kabler sammen med gamle?
- Udvidelse af tavler: Hvor meget skal der til, når vi bygger videre?
- Tilslutning af ladestandere, varmepumper og solceller
- Installationsteknik i praksis:
- Skal vi altid etablere jordspyd?
- Må vi tilslutte klasse 1-materiel uden virksom beskyttelsesleder?
- Hvad siger reglerne om små ændringer som en ekstra stikkontakt?
Dag 2 – Nybyg: Fra bolig til industri
Fokus: Projektering og udførelse af nye installationer
Indhold:
- Dokumentationskrav: Hvad skal leveres – og hvornår er det nok
- Badeværelsesinstallationer: Områdeinddeling og placering af materiel
- Udligning: Konstruktioner, føringsveje og maskiner – hvor meget kobber kræves?
- BR18: Bygningsreglementets indflydelse på elinstallatørens arbejde
- Dimensionering: Fra forsyning til fjerneste tilslutningssted – hvordan gør vi det korrekt?
H
Målgruppe
Målgruppe: Installatører, teknikere og fagfolk med ansvar for elinstallationer i både nybyg og service. Kurset er fordelt over to dage, hvor vi fokuserer på henholdsvis serviceopgaver og nybyggeri. Du kan vælge at deltage på én eller begge dage – alt efter dit behov.
Udbytte
Opdateret viden om gældende regler og praksis Konkrete løsninger på typiske udfordringer Mulighed for at stille spørgsmål og få sparring på egne cases Indblik i både danske og internationale standarder