Forside / Belysningsbranchen Danmark / Lovgivning og standarder: Indendørs belysning og belysningsanlæg

Søg efter kursus

Belysningsbranchen Danmark

Lovgivning og standarder: Indendørs belysning og belysningsanlæg

Lovgivning og standarder:

Indendørs belysning og belysningsanlæg

Målgruppe:

Kurset er målrettet medarbejdere i belysningsbranchen, der beskæftiger sig med belysningsanlæg.

Beskrivelse og mål for kurset:

Kurset er for dig, der ønsker at få styr på lovgivning og standarder for belysningsanlæg. Du får kendskab til hvilke love og regler, der er gældende for projektering, funktionsafprøvning og idriftsættelse af belysningsanlæg samt ombygning og renovering af eksisterende armaturer og belysningsanlæg. Du får desuden kendskab til lækstrømsproblematikker i forbindelse med idriftsætning og krav til påvirkning af omgivelser. Endelig bliver du orienteret om regler for sikkerhedsbelysning, regler for armatursystemer og bæredygtighedskrav og -standarder.

Kursusindhold:

På kurset får du kendskab til:

  • Lovgivning og standarder for belysning – BR18 og EN-12464-1
  • Regler for ombygning af armaturer
  • Funktionsafprøvning i.h.t. BR18
  • Flimmer/Flicker, støj, EMC og EMI
  • Idriftsætning herunder lækstrømsproblematikker

På kurset bliver du orienteret om:

  • Krav til og projektering af sikkerhedsbelysning
  • Regler for armatursystemer
  • Livscyklusanalyser og certificeringsordninger i forhold til bæredygtighed

Forudsætninger og adgangskrav:

Der er et krav, at du har gennemgået Grundkursus i belysning eller som minimum har et tilsvarende vidensniveau.

Kursusbevis:

Efter deltagelse på kurset udstedes kursusbevis.

Varighed:

Kurset er et heldagskursus med varighed fra kl. 9-16 inkl. forplejning.

Underviser:

Elkonsulenterne