
Midlertidige el-installationer
Kursus i midlertidige el-installationer på byggepladser
På dette kursus lærer du om midlertidige el-installationer på byggepladser
På kurset introduceres du til emnet og gennemgår lovgrundlag og ansvarsfordeling, før du videre lærer om opbygning af den midlertidige installation, herunder hvilke krav der er til byggepladstavler, til beskyttelse, selektivitet, mærkning og lignende.
Du lærer også om brug af den midlertidige installation, hvilket eksempelvis omfatter krav til tilsluttet materiel, ledningssystemer og lysbehov samt hvad du som almindelig bruger må med installationen.
Slutteligt lærer du om mekanisk påvirkning af installationen og beskyttelse af kabler og udstyr samt kontrol af installationen, herunder det, der kaldes ”Verifikation”.
Når du har gennemført kurset, har du fået viden om regler og krav til installationer, du ved hvem der har hvilket ansvar og hvad der eksempelvis kun må udføres af en autoriseret elinstallatør. Du er også i stand til at vurdere, om en midlertidig elinstallation ser ud til at leve op til gældende regler og krav.
Tag kurset online
- Når det passer dig
- I dit eget tempo
- Hvor som helst med internetdækning
- På PC, Mac, tablets eller smartphones
Varighed og tilmelding
Dette online kursus tager ca. 2 timer at gennemføre.
Ved tilmelding, kan det gå op til 1 dag inden du får tildelt en adgang. Adgangen bliver tilsendt på mail, sørg derfor for at tjekke den indtastede mail adresse der tilmeldes med.
Kurset er tilgængeligt i 45 dage fra tilmeldingsdatoen.