Køleteknisk Loddekursus
Du opnår praktiske færdigheder, således at du sikkerhedsmæssigt og forsvarligt kan anvende loddeudstyr, udvælge tilsatmaterialer og brændetyper, udføre lodningen korrekt og fejlfri, rengøre, korrosionsbeskytte og isolere det udførte arbejde.
Hovedemner
- Sammenføjningsmetoder kobberrør
- Lodning
- Valg af udstyr
- Valg af metode
- Valg af tilsatsmateriale/egnethed
- Praktiske øvelser i forbindelse med sammenføjningsmetoder og valg af tilsatsmaterialer
- Tætningsprøvning af kobberrør i forbindelse med øvelser
- Isolering af kobberrør
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle indenfor el- og vvs-branchen, der arbejder med varmepumper og klimaanlæg og hvor der arbejdes med kølemidler.
Forudsætninger
Kursisten skal have kendskab til almindelige gældende arbejdsmetoder omkring montage og lodning på området.
Målbeskrivelse
Målet er, at kursisten efter gennemført kursus kan arbejde med oplægning/montering af kobberrør og anvendelse af mekaniske og endelige samlemetoder, samt tildanne og rengøre kobberrør og fittings til lodning, at udvælge tilsatsmaterialer og brændetyper.
Målet er endvidere at kursisten kan udføre lodningen korrekt og fejlfri, rengøre, korrosionsbeskytte og isolere det udførte arbejde.
Deltageren forventes at kunne arbejde med lodning af kobberrør med tilsatsmaterialer i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler.
Bevis
Opnå at kunne arbejde med lodning af kobberrør med tilsatsmaterialer i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler.
Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført kurset med tilfredsstillende resultat.
Bemærkning
§ 26 uddannelsen i arbejdsmiljø og sikkerhed er ikke et krav, men kan anbefales.
Deltagerne får kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og termisk skæring (plasmaskæring, laserskæring og flammeskæring), herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
Praktisk info
Du bedes medbringe arbejdstøj og sikkerhedssko.
Forplejning samt undervisningsmaterialer er inkluderet i prisen.