Idriftsætning af installationer

– kursus 3 af 3

 

HD60364-serien rummer en række indskærpelser i forhold til tidligere tiders regelsæt, i forbindelse med blandt andet kontrolmålinger og papirarbejde. Det kombineret med en installationstester med uanede indstillingsmuligheder og et slutkontrolskema der måske indeholder et par punkter man er i tvivl om hvad egentlig betyder, så har du her alle tiders mulighed for at komme ovenpå og fjerne tvivlen.

Tag din installationstester med
– Vi gennemgår punkt-for-punkt et slutkontrolskema, med alt fra hvad selve eftersynet skal indeholde, og til indstilling af installationstester og hvor prøvepindene skal placeres med netop DIN tester.

Samtidig runder vi nogle af de gængse problemstillinger man kan løbe ind i, når der skal udvides på eksisterende installationer og det eksisterende ikke efterlever de nye krav. Så får vi fastlagt præcis hvortil dit ansvarsområde går, således du kan vejlede kunden på bedste vis og forlade installationen med ro i maven.:

Hovedemner

  • Praktiske måleøvelser
  • Hvilke målinger skal udføres
  • Hvad skal eftersynet indeholde
  • Hvordan kan det dokumenteres
  • Afgrænsning af ansvarsområde

 

Forudsætninger
Alle kan deltage, omend det vil være en fordel at have været igennem en gennemgang af de nye regler – eksempelvis del 1 af denne kursusrække.
Medbringer du din egen installationstester, så kan du få trænet indstillingsmulighederne og brugen af samme.

Udbytte
Du kan udfylde dit slutkontrolskema / KLS-skema, uden at være i tvivl om hvad de enkelte punkter indebærer.

 

Dette er kursus nr. 3 ud af 3. 
Man  kan sagtens deltage på dettekursus, uden at have deltaget på kursus nr. ét og to først.

Kursus nr. 1 af 3: Installationsbekendtgørelsen
Kursus nr. 2 af 3: Dimensionering, dokumentation og KLS

 

Virksomhedskursus
Vi arrangere gerne firmakurser, hvor firmaet disponerer over alle pladser på kurset. Her tages udgangspunkt i den oprindelige kursusbeskrivelse, men med mulighed for tilretning efter behov/ønsker til indhold, niveau, varighed, eksempler fra egen dagligdag m.v.

Ring eller skriv til skolen for mere information.

Start typing and press Enter to search