Nyt fra energifronten –  Solar School skræddersyr undervisning efter kundens behov

Elektroteknisk Forening og IDA havde et arrangement hos Solar i Vejen, hvor vi hørte om den nyeste udvikling indenfor solceller, varmepumper, Solar School-uddannelse, m.v. Jacob Mortensen indledte:

– Vi har i Danmark fortsat mest fokus på vindenergi, men hvis vi skal være fossilfri i 2050, er det nødvendigt med solceller i områder, der er egnet til det.
– Når vi skal være fossilfri, skal det være elektricitet, der driver alt. Smart Grid er nødvendig for at styre forbrug m.v., og vi skal opmagasinere, lagre og bruge energien på de rigtige tidspunkter. Vi skal have placeret produktionen de mest hensigtsmæssige steder, og vi skal have det hele til at snakke sammen. Der kommer minikraftværker i husene, og der skal omlægges nogle forbrugsmønstre.

– Vi får brug for håndværkere og teknikere, der kan installere de her ting.

Solceller

Medierne skriver meget om tilskud til de forskellige vedvarende energiformer. Man kan godt få økonomi i solceller, men det er en langsigtet investering. Også solvarme og solfangere er fortsat aktuelle ved passivhuse.

– Vi har leveret kombinationer af varmepumper og solfangere til gartnerier og fjernvarmeværker. Ved passivhuse giver det mening, sagde Jacob Mortensen.

– Heldigvis går det den rigtige vej med både pris og effektivitet på solceller. Man når i dag op over 50 % effektivitet. Solceller er den billigste energiform p.t., når solindstrålingen er til det.

– Man ser nu jævnligt, at man anvender solcelleanlæg som klimaskærm med undertag – ikke bare i taget, men også i facaden. Tesla har lanceret et solcelletag, der ligner traditionelle teglsten. Ved hjælp af solceller og batterier i 50.000 boliger vil Tesla bygge verdens største virtuelle solcellekraftværk på 250 MW i Australien.

– Der bygges p.t. ikke ret mange store solcelleanlæg i Danmark, men der er fx installeret solceller på en hangar i Billund, og Solar Polaris har lavet en solcelleoverdækning på parkeringshuset ved Rigshospitalet. Lego har solceller på facaden på deres nye kontorbygning i Billund. På alle sider, også over ventilationsanlæg på nordsiden.

– Markedet er vanskeligt. Det er vigtigt, at solcelleanlæg passer til det forbrug, der er i husstanden. Men forbruget er ofte lille, og små anlæg er relativt dyre. Det nye er et stigende marked for batteripakker til solcelleanlæg. Når inverterne skal udskiftes, sker det ofte med en lithiumbatteripakke inkluderet. Et solcelleanlæg med batteripakker er dobbelt op – 100.000 kr. i stedet for 50.000 kr.

– Der er fokus på energioptimering, og behovet for mindre og lokalt placerede energianlæg stiger. Vi har nogle mål til 2020 og 2035, der skal indfris. Jeg håber, at vi kan få lov til at installere flere solcelleanlæg igen, siger Jacob Mortensen.

Varmepumper

Nye varmepumper med alternative kølemidler kan sagtens levere højere temperaturer til varmt brugsvand, 60 eller 65 grader, og det kan koste lidt på virkningsgraden, men de virker fint. Der sker fortsat en udvikling inden for varmepumper.

– Vi ser p.t., at der med de nye 2020-plushuse ikke er behov for gulvvarme. Derfor benyttes i mange tilfælde luft/luft varmepumper, som er billigere at installere og kan give køling, når der er behov for det. Ved luft-luft kan man sætte op til 5 indedele på én yderdel.

– En anden ny tendens er, at radiatorer får indbygget ventilator, når varmen kommer fra jordvarmeanlæg, som jo opererer med lave fremløbstemperaturer.

– Nyt er også, at man ofte anvender et supplerende CO2-anlæg til at give det sidste boost til det varme vand. Man opnår en høj COP på 4,5.

– 70 % af det, der sælges i dag, er luft/vand varmepumper. Anlæggene reagerer på de temperaturer, der er. Jeg har jordvarme, som ikke bliver påvirket af udetemperaturen, og mine forældre har en luft-vand varmepumpe, som trives bedst, når temperaturen når et vist niveau. Men begge dele er gode anlæg.

Jacob Mortensen fortalte videre om meget nyt indenfor varmepumper, og her er nogle af nyhederne:

• R32 som kølemiddel er på vej ind, så I kan lige så godt købe værktøjet til det.
• Der er kommet supersilence-modeller, der larmer 6 dbA mindre.
• Jordvarme er kommet i lodrette systemer, hvor dybden er under 5 meter, så er det nemmere at få tilladelse.
• Kombinationen solceller, varmepumpe og solfanger er god.
• Varmegenvinding fra ventilationsanlæg og emhætter vinder frem. Den varme udblæsningsluft udnyttes i varmepumpen til produktion af varmt vand.
• Der findes anlæg, hvor hele kølekredsløbet ligger i udedelen, så kun vand går ind og ud af huset.

– Uanset om vi har det ene eller andet anlæg, så er service og vedligehold meget vigtige. Vi kommer af og til ud til anlæg, der er stoppet helt til, siger Jacob Mortensen. Så sørg for at sælge en serviceaftale med, når I sælger et anlæg.
Besøget hos Solar indbefattede herefter en tur i Solar Explorium, hvor den nyeste teknik kunne studeres i praksis.

Solar School

Danni Baltzer Vinding fortalte herefter om Solar School. I august 2016 købte Solar A/S trænings- og konsulentvirksomheden Euro Business School, som nu sammen med Solar-skolerne er blevet til Solar School.

Solar School tilbyder ikke bare undervisning men 0gså kompetenceudvikling, fordi dette bliver helt centralt i den fremtidige udvikling, og Solars kunder har behov for en partner hele vejen.

Kunderne er primært inden for el- og vvs-branchen. Solar Schools mission er at gøre kunderne ”fremtidssikrede” med fokus på både at styrke de tekniske kompetencer og evnen til at udvikle deres forretning.

Solar School anvender en ny organisering af undervisningen, Cluster team, hvor man hele tiden inddrager den nyeste viden og henter undervisere ind fra forskellige steder. Man skræddersyr undervisningen efter kundens behov.

Der er for tiden 4 megatrends, der har indflydelse på håndværkernes hverdag:

• Urbanisering
• Miljø og bæredygtighed
• Vi bliver ældre og ældre
• Global opvarmning

Disse trends resulterer bl.a. i øget anvendelse af deleøkonomi, behov for optimering af ressourceforbrug samt udbredelse af Smart teknologi/IoT/Industri 4.0.

– Vi er midt i en storm af banebrydende teknologier, som vokser frem i årene, som kommer. Tidligere har man troet, at håndværkerne ville blive overflødige på et tidspunkt, men nu viser det sig, at det slet ikke er virkeligheden. Noget tyder på, at det lige så vel kan blive akademikerne, der bliver overflødige, fortæller Danni Vinding. En ting er sikkert, der bliver behov for efteruddannelse for at kunne tilpasse sig de nye spilleregler. Der bliver brug for nye kompetencer hos håndværkerne fx omkring nye trådløse systemer, netværkssikkerhed og installationsdesign, der understøtter IoT-udviklingen.

I dag foregår meget af elektrikernes servicearbejde ved, at man ankommer ”onsite”, og først her finder frem til fejlen. I fremtiden kan vi via sensorer levere stor mængde data op i skyen, og på den måde skabe ”den digitale tvilling”. Hvilket gør det muligt at analysere og fejlfinde uden at være ”onsite”. Det vil optimere vores servicegrad og oppetiden på de tekniske anlæg.

Augmented Reality (AR) og Virtual Reality (VR) bliver nogle af de nye værktøjer, som vil blive en del af håndværkerens værktøjskasse, hvor digitaliseringen vil være med til at optimere hverdagen for håndværkeren. Danni Vinding viste et eksempel fra Kone-elevatorer, hvor man på nettet løbende kan følge elevatorers handlinger og tilstand.

Man taler også om Industri 5.0, hvor menneskelige ressourcer er på vej tilbage i produktionen. Vi skal have mennesker og robotter til at arbejde sammen. Hvad robotterne mangler er, at kunne tilføje dét ekstra, som kunderne efterspørger. Og det er derfor, at det næste skridt i Industri 5.0 kommer til at handle om, hvordan vi kan få mennesker og robotter til at arbejde sammen og skabe en synergieffekt, der tilgodeser kundernes behov.

Henvisning: dkef.dk