Dimensionering, dokumentation og KLS

– kursus 2 af 3

 

Dimensionering efter HD60364-serien kræver, at man aktivt tager stilling til, hvordan installationen forventes anvendt for ikke at udføre hverken mere eller mindre, end det kunden har behov for. Der skal derfor enten laves en forventningsafstemning med brugeren af installationen – eller også skal det præciseres, hvad der bliver leveret, så man ikke ender med en utilfreds kunde.

På kurset gennemgås en række installationer fra simple bygningsinstallationer til installationer, der forventes vedvarende hårdt belastet.

Der tages udgangspunkt i en case med opførelse af et etageboligbyggeri, hvor såvel lejlighederne som fællesinstallationerne projekteres – og derudover også forsyning til solceller og ladestandere.

Principperne er de samme på tværs af installationstyperne, hvor det er belastningsmønsteret, der er afgørende. Således kan principperne bruges uanset installationstype, når blot vi har taget stilling til belastningsmønsteret.

Vi gennemgår, hvordan det skal håndteres og dokumenteres i praksis, så der ikke på bagkant kan opstå tvivl om, hvad installationen er dimensioneret i forhold til.

Hovedemner

  • Aftalegrundlag
  • DS/HD60364-serien
  • Installationers samtidighed
  • Dimensionering af installationer
  • Dokumentation
  • Spørgsmål, svar og debat

Forudsætninger:
Er uddannet indenfor elbranchen og har deltaget i kurset “Den nye installationsbekendsgørelse”, eller en ligende gennemgang af de nye regler.

 

Dette er kursus nr. 2 ud af 3. 
Man kan sagtens deltage på dette kursus, uden at have deltaget på kursus nr. 1 af 3 inden.

Kursus nr. 1 af 3: Installationsbekendtgørelsen
Kursus nr. 3 af 3: Idriftsætning af installationer


Virksomhedskursus
Vi arrangere gerne firmakurser, hvor firmaet disponerer over alle pladser på kurset. Her tages udgangspunkt i den oprindelige kursusbeskrivelse, men med mulighed for tilretning efter behov/ønsker til indhold, niveau, varighed, eksempler fra egen dagligdag m.v.

Ring eller skriv til skolen for mere information.

Start typing and press Enter to search