Organisation og arbejdspsykologi – Installationsbranchens lederuddannelse

Forstå din organisation og hvordan du bedst udvikler den

Har du forståelse for din organisations opbygning og det råderum, som det giver dig som leder? Og har du styr på, hvordan du optimerer og udvikler den for at få en bedre forretning?

I faget Organisation og arbejdspsykologi lærer du din organisation bedre at kende. Du får forståelse for organisationens opbygning og kultur og lærer, hvordan det spiller ind på dens muligheder og begrænsninger og dermed i sidste ende, hvordan du udnytter de organisatoriske ressourcer bedst muligt.

Du får kompetencer til at bidrage til organisatorisk udvikling og forandring, så organisationen tilpasser sig omverdenens krav på den bedst mulige måde. Du lærer også om forskellige organisationsformer, kulturforskelle og om opbygning og udvikling af teams.

Fagets indeholder også arbejdspsykologi, hvor du får viden om og metoder til, at skabe høj motivation og trivsel på din arbejdsplads ligesom du også får viden om generelle samarbejdsprocesser.

Dét lærer du om i faget Organisation og arbejdspsykologi

  • Din organisations opbygning, kultur og processer og den betydning det har for dit ledelsesmæssige råderum.
  • Motivation og arbejdspsykologi, som giver dig metoder og redskaber til at højne motivation og trivsel i din virksomhed.
  • Team og teamsamarbejde, hvor du får viden om og redskaber til at opbygge og udvikle effektive teams.

Du og din arbejdsgiver får denne gevinst ved uddannelsen

  • Du styrker virksomhedens økonomiske og konkurrencedygtige situation.
  • Du øger effektiviteten i virksomheden igennem din forståelse for de organisatoriske og psykologiske processer.
  • Du får redskaber til at højne motivation og trivsel i virksomheden.
  • Viden om, hvordan du sammensætter effektive og højt ydende teams.

Niveau

Installationsbranchens lederuddannelse er en del af Akademiuddannelsen i Ledelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse.
Hvis du gerne vil tage en hel Akademiuddannelse, kan du tage et ekstra akademifag samt et afgangsprojekt, og dermed få en Akademiuddannelse i Ledelse.

Start typing and press Enter to search